At gennemskue alle facetter i energimarked kan være kompliceret.

Ord som PSO-afgift, spotmarkedet, fastpris, elhandel, elaftale og el indkøb er blot en lille del af de betegnelser, der danner baggrunden for arbejdet i Jydske Commodities. Nedenfor har vi opstillet nogle af de ofte stillede spørgsmål omkring energimarkedet i Danmark. Spørgsmålene og deres tilhørende svar giver et indblik i hvad, Jydske Commodities’ produkter PSO-EL/Markedsloft og FAST-SPOT/Markedsloft navigerer rundt i.

Hvad står PSO-afgift for?

PSO står for Public Service Obligations, det vil sige offentlige serviceforpligtigelser. PSO-afgiften omfatter de omkostninger, der er i forbindelse med tilskud til vedvarende energi i Danmark, såsom vindmøller. Derudover dækker PSO-afgiften også over tilskud til decentral kraftvarmeproduktion, forskning og udvikling i miljøvenlig energiproduktion samt forskning i effektiv anvendelse af el. En del af PSO-afgiften dækker også betaling til Sikkerhedsstyrelsens omkostninger. Langt den største del af PSO-afgiften går dog til vedvarende energi i Danmark.

Hvordan bestemmes PSO-afgiften?

Der er mange faktorer, der er med til at fastsætte PSO-afgiften. Meget forsimpelt kan det siges, at hvis elprisen er lav, stiger PSO-afgiften, og hvis elprisen derimod er høj, falder PSO-afgiften. Årsagen til dette er, at mange producenter af vedvarende energi i Danmark er sikret en fastpris (indtægt) ved salg af deres el, da det ellers ikke økonomisk kan løbe rundt at producere vedvarende energi i Danmark. Derfor bliver PSO-afgiften højere, jo lavere elprisen er for at dække betalingen til producenter af vedvarende energi i Danmark. PSO-afgiften fastsættes hvert kvartal. Hvis der er efterslæb fra kvartalet før indregnes underskuddet i det følgende kvartal. PSO-afgiften svinger dermed fra kvartal til kvartal og afhænger af elprisen samt mange andre faktorer. Disse faktorer er blandt andet mængden af vind, vandmagasiner i Norden, samt spekulation i markedet. Derfor er det meget svært for virksomheder at skabe budgetsikkerhed omkring deres energiomkostninger, da de ikke kan forudse hvad PSO-afgiften kommer til at være. Vi har lavet en oversigt over PSO-udviklingen, som kan ses her.

Hvorfor er PSO-afgiften steget de seneste år?

Fra politisk side fokuseres der meget på den grønne omstilling, hvilket vil sige, at vedvarende energi i Danmark skal dække en større og større del af elforbruget. Derfor bygges der eksempelvis flere og flere vindmøller. Jo flere vindmøller der bygges, jo højere kan PSO-afgiften risikere at blive. Årsagen hertil er, at der bliver et større antal producenter af vedvarende energi i Danmark der skal have tilskud for, at deres forretning kan løbe rundt. Vedvarende energi er endnu for dyrt at producere til at konkurrere på markedsvilkår med andre energiformer.

Hvad betyder det at have en fastpris på el?

At have en fastpris på el betyder, at virksomheder har lavet en elaftale, hvori der står hvad de skal betale pr. kWh. Det kan for eksempel være 40 øre/kWh. I den elaftale med fastpris, som mange virksomheder har i dag, sikrer virksomheder sig mod stigninger i elprisen. De fastlåser deres elpris over en valgt periode. Dette er en klar fordel, hvis elprisen stiger. Ulempen er dog, at virksomheder ikke får noget udbytte, hvis elprisen falder, men de skal stadig bidrage til PSO-afgiften, der som konsekvens, af at elprisen falder, stiger. Det betyder, at selv om virksomheder har valgt en fastpris i deres elaftale, dækker denne fastpris ikke betalingen til PSO-afgiften, og virksomheder har dermed ikke budgetsikkerhed omkring deres energiomkostninger.

Hvad er Spotmarked?

Spotmarkedet er en børs for elhandel, hvor der kan foretages el indkøb. I modsætning til fastpris er spotmarkedet meget svingende og derfor svært at forudsige. Elprisen kan variere fra time til time. Spotprisen følger udviklingen på dag til dag markedet, som blandt andet, afhænger af hvor meget energi der bliver forbrugt sammenholdt med, hvor meget der bliver produceret. Kort sagt, udbud og efterspørgsel. Oftest er elprisen lavest i nattetimerne, hvor der ikke bliver forbrugt ret meget energi, men måske produceret meget på grund af vindmøller. På samme måde varierer gasprisen fra dag til dag. Fordelen ved dette marked er, at virksomheder kan opnå store besparelser, hvis de foretager el indkøb på de rigtige tidspunkter, det vil sige, når energien er billig. Det kan derfor være et godt og billigere valg end fastprisen. Ulempen er, at handlen på spotmarkedet er meget usikker samt at PSO-afgiften heller ikke her er medregnet i spotprisen på el. Det betyder, at virksomheder heller ikke her har budgetsikkerhed omkring deres energiomkostninger.

Hvad kan Jydske Commodities hjælpe med?

Vi kan hos Jydske Commodities tilbyde 2 produkter, der hedder PSO-EL/Markedsloft og FAST-SPOT/Markedsloft. Vores produkt PSO-EL medregner PSO-afgiften i et markedsloft. Markedsloftet dækker over den pris, din virksomhed højest kan komme til at betale for både el og PSO-afgiften. Dermed har din virksomhed budgetsikkerhed omkring jeres energiomkostninger, da PSO-afgiften ikke kommer som en overraskelse, men allerede er medregnet i markedsloftet.

FAST-SPOT/Markedsloft tager det bedste fra begge og sammenligner fastprisen med spot når året er gået, herefter ser man så hvilke man skal vælge, dette kaldes en asiatisk option, eller også SPOT med loft.

Hvor kommer vores energi fra?

Nedenstående billede illustrerer hvor vores energi kommer fra (Energiflow). Energi kan produceres ved hjælp af vejret, elvkraft, vandkraft, elmaster, kraftværk, vindmøller, kul og gas.

Overblik over produktionen af energi

Hvor stor en del af elproduktionen stammer fra vedvarende energikilder?

På nedenstående figur ses den forventede udvikling i elproduktionen fra vedvarende energikilder. I 2023 forventes det således, at 60% af den samlede elproduktion skal komme fra vindmøller.

Elproduktionen fra vedvarende energikilder

(Kilde: http://www.energinet.dk)

Hvordan ser elforbindelserne/eltrafikken ud?

Nedenstående billede viser en oversigt over danske udlandsforbindelser.

Elforbindelserne/eltrafikken i Danmark

(Kilde: http://www.energinet.dk)